Gendarmstien

Sønderborg City Hostel ligger tæt ved ruten. Gendarmstien er med sin smukke natur, perfekt til både korte og længere vandreture. Den er 84 km lang og opfylder kravene til afvekslende landskaber, naturattraktioner, udsigter, kulturhistorie, seværdigheder, infrastruktur, stiunderlag og afmærkninger.

På ruten kan du opleve sjældne planter og dyr. Interessante biotoper og landskaber - fra orkideer, frøer og fugle, til tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet.

 

Dybbøl Banke 1864

På historiecenter Dybbøl Banke træder du direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Du bliver selv en del af dramaet og du får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag.

 

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot blev grundlagt i første halvdel 1200-tallet som en borg, samtidig med anlægget af købstaden Sønderborg. Fungerer idag som museum, der belyser Sønderjylland/Slesvigs historie fra middelalderen til nutiden med særlig vægt på mødet mellem nationer, nationale tilhørsforhold, sprog og kultur i det dansk-tyske grænseland. 

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle fremstår som det dansk-nationale symbol i grænselandet. Her findes udstillinger, der fortæller historien om Dybbøl som nationalt symbol og erindringssted for 2 nationer - Danmark og Tyskland.

 

Gråsten Slot & den kongelige køkkenhave

Kongefamiliens sommerresidens. Fra slottet er der flot udsigt over slotssøen mod Gråsten by. Besøg den smukke slotskirke, hvor det er muligt at få guidet rundvisning. Når kongefamilien opholder sig på slottet er haven lukket, til gengæld kan man hver fredag i den periode, komme ind på slotspladsen og se vagtskifte. 

Universe

Oplevelsesparken, hvor sjov er en videnskab. Parken er fyldt en vandraket, gå på opdagelse i den virtuelle verden eller prøve nogle af de mange andre sjove aktiviteter. Besøg deres side her